Tag-arkiv: Vikingetøj

Min skønne garderobe

Ja – Mange kjoler skal der til, især når man er viking.

Jeg elsker kjoler, og hvilket jeg også har en del af i min “daglige garderobe”, såvel min “vikinge garderobe”. Og nye kjoler skal der også til, nogle gange.

Jeg er så heldig at min skønne mor har syet den smukke grønne sag, på billedet under, hvilket er en uldkjole til mig. Hun har syet siden slutningen af vinteren, og starten af foråret, og er nu ved at være færdig med også at lægge sømmene ned.  Hun har oven i købet også selv farvet stoffet. 🙂

Når man efterhånden har en del vikingetøj, kommer problemerne med tøjkrise ind over mig. For hvad skal man vælge at tage på? Hvor varmt bliver det? Hvor mange lag skal der være? Skal det være af uld eller hør? Skal man lave noget der grisser?

 

20150430_141452
Et meget lille udpluk af min vikinge-garderobe.

Så da jeg skulle finde et sæt tøj jeg skule have på til Ribe den første weekend i maj, havde jeg store problemer, men valgte at kombinere en uld-overkjole, med en uld-selekjole.
– Og selvfølgelig min hørsærk inden under.

20150430_142535
Det valgte sæt: En grøn uld-overkjole og en brun ternet uld-selekjole.

Inden denne vikingesæson er slut, vil jeg gerne nå at sy mig en finsk særk, og endnu en selekjole til at kunne arbejde i. Jeg købte stof til begge på Trelleborg Vikingefestival 2014.

Sokker i nålebinding

I øjeblikket nålebinder jeg på livet løs. Jeg har nemlig en bestilling på 2 par vikingesokker til en fra vikingefamilien. Garnet har min kære moder selv spundet og plantefarvet med vild kørvel. Det er så min opgave at forvandle dette smukke garn, til et par gode, praktiske, varme, lækre sokker. WP_20140807_006Men hvad skal man dog gøre, når man ikke kender andre der har den str. fod end Den glade modtager? – Jo så må man ty til andre metoder, og finde en flamingo-fod. 😉

God dag til jer alle.

Vikingestrud

DSC_0182 DSC_0186 DSC_0188 DSC_0189 DSC_0190Endelig blev jeg helt færdig med min vikingestrud. Jeg har længe ikke haft den så dekoreret, da jeg ikke vidste hvordan det skulle se ud, samt jeg ville have et brikbånd som jeg ikke var blevet færdig med.

Men så skete det, jeg fik en trang til at brikvæve mit bånd, og gøre min strud smuk.

Jeg havde sidste vinter syet kaninskind på min strud, og med brikbånd og et slentret bånd, giver det et så flot finish!

Det brikvævede bånd er et jeg selv har designet; Yggdrasil.
Jeg er utrolig fascineret af tanken om det store smukke træ; livets træ.

De bånd jeg selv designer er for det meste 2-trådet bånd, da jeg finder det spændene, og inspirerende at få det til at gå op.

I det lækre(næsten-sommer) vejr, blev jeg grebet af den gode stemning. Jeg kan derfor ikke vælge hvilke billeder i skal se, så i får dem alle.

God dag til jer alle der ude 🙂

Ny vikingesærk

Nu når vi går denne vikingesæson stærkt i møde, er det på sin rette plads at forny garderoben lidt. Dette bliver gjort med en skøn ny særk, i uldmusselin, plantefarvet med valnød. Dette har min skønne mor gjort for mig, hvilket jeg er meget taknemmelig for, da jeg endnu ikke har udviklet færdigheder inden for denne kunst.

Jeg har valgt et kjolemønster for en italiensk særk, hvilket kræver mange meter stof, til bare en kjole, da den bliver rynket sammen ved halsudskæring, og ved ærmerne. og nu når det er uld, så bliver det også dejligt varmt at gå rundt med den 🙂 WP_20140406 2

Da man ikke altid lige har en fotograf i nærheden, må der komme billeder op senere, med den på. WP_20140406 1

Her kan i se alle de dejlige varme læg som jeg går rundt i, MUMS!

Nålebundne sokker i blåtræ

Ja, jeg er blevet færdig med endnu et par nålebundne sokker, også i oslosting, og denne gang faktisk til mig selv! For det ikke engang er lyv, så startede jeg på disse sokker sidste sommer, i uge 29. men pga. garnet farver mine fingre helt blå når jeg nålebinder i det garn, har jeg ikke haft den store lyst til at nålebinde så meget. Men i Mandags blev jeg nødt til at gøre dem færdige, da jeg ikke selv havde et par fine sokker.

Men nu er de jo færdige, og eftersom jeg ikke vil have blå fødder af at gå rundt med dem, skal der jo lige gøres noget ved dem.

blå sokker
 

Nålebundne sokker i Oslo-sting

Jeg planlægger altid mine projekter, men af en eller anden årsag, bliver det aldrig til mig selv, og det bliver heller aldrig til det jeg forventer.   Jeg troede selv jeg skulle lave sådan et flot par som her:WP_20130807_004

Jeg var gået i gang med noget lignende disse flotte, knælange sokker i oslostinget til mig selv, men da jeg så fandt ud af hvordan det ville komme til at se ud (grundet forskellige indfarvninger osv.), stoppede jeg ved alm. sokkers højde i går aftes, da de ville blive utrolig meget stribede. I stedet kom min mor og jeg i tanke om at hun endnu ikke havde et par sokker (hvad vi troede af), så dem fik hun da i stedet.  Så jeg hæftede ender, og gav dem til min mor som blev meget glad.

I dag kom jeg så i tanke om at jeg da nålebandt et bar York sokker til hende i efteråret, i hendes eget garn. UPS. Men så har vi bare et ekstra par. 😉WP_20140331

Selekjole inspireret af Køstrup

DSC_0024Da jeg i min fritid er viking, skal der selvfølgelig også være et indlæg med billeder af mit hjemmelavede og håndsyede tøj.

Her ses mit “Vikinge-kluns”

 

 

 

 

DSC_0028

Vi kan her se hvordan brystet ser ud. Jakken er en Birkajakke, som går neden under skålspænderne. Brikbåndet er hjemmelavet.

 

 

DSC_0038

Her ses hele selekjolen og særk. Kjolen er i uld, 100% håndsyet. Min selekjole er min fortolkning på køstrupkjolen, med plisseringer foran.

 

 

 

 

 

DSC_0040

Ryggen på selekjolen er uden læg, og er inspireret af fund fra Hedeby.

 

 

 

 

 

 

DSC_0043Her ses brystet igen på selekjolen, hvor man rigtigt kan se plisseringerne. Plisseringerne er dampet i 2 timer, og der er støttesøm bagpå.

 

Jeg elsker vikingelivet, og jeg nyder at være en del af et fællesskab der kan sidde og tale om historie og fund. Jeg har altid synes at vikingelivet må ha’ været fedt, men ingen tvivl om at jeg også elsker nutiden! ellers kunne jeg jo ikke strikke og hækle 😉

DSC_0048Jeg elsker æbler, så hvis jeg selv måtte bestemme hvilken nordisk gud jeg kunne blive, ville jeg vælge Idun. Masser af æbler. 🙂