Tag-arkiv: UOO/UUOO f1

Efterårs opsamling

Længe har bloggen stået stille. Dels har jeg haft meget at se til, og dels fordi jeg har holdt sen sommerferie. Nu kom tiden så, hvor jeg vil opdatere jer lidt om, hvordan det går i mit kreative liv!

I juni blev jeg færdig med et sæt halvhansker til min kæreste, i lækkert lettlopi garn fra Fru Hyacinth.

Der vil blive udarbejdet en opskrift hertil, bare vent og se 😉

Halvhanskerne kom til at se sådan her ud

 

Garnet er af en lækker holdbar kvalitet, som ikke bliver slidt, når det skal nålebindes af, og trækkes gennem alle løkkerne mange gange. Desuden er det dejlig lunt, da det er 100 % uld. Det er helt klart et garn som bør prøves, hvis man ikke er bange for at det er 100 % uld og at det kan kradse lidt.

Nålebindingsstinget er Korgen, som har koden UOO/UUOO f1. Det giver et mere tæt resultat end Oslo-stiget UO/UOO f1, og er derfor godt til det lidt tyndere garn.

Halvhandskerne er som tidligere nævnt til min kæreste, da han har valgt, efter mange års overvejelse, at komme ind i vikinge-reanactor verdenen sammen med mig og min familie.

 

Nålebundet handsker i Korgen

Så blev jeg færdig med et par halvhandsker til min bror, som havde ønsket sig nogle nye, nu da der starter i en ny sæson i vikingelivet. Garnet er købt af en vikingekvinde i vores lille vikingegruppe, og hun kan desværre ikke huske hvad der er farvet med, men det er en lækker mørke-grøn farve!

Stinget jeg har brugt til halvhandskerne er Korgen, UOO/UUOO-f1 (og nej, det er IKKE mammen!) 😉

20160422_115857 20160422_115911

Sokker færdige

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg blev færdig med sokkerne til en viking. – Men HOV, jeg har hverken taget billede da de var færdige, eller skrevet om det på bloggen? – Glemsomme mig.

WP_20140903_001

Men her har i et billede fra da de var NÆSTEN færdige. Ejer er blevet meget glad, og det er jo bare godt. Så nu mangler han bare at få endnu et par sokker fra mig, og så er vi kvit. 😉

Sokken er bundet i et sting der hedder Korgen, eller hvis man er til Egon Hansens koder, UOO/UUOO F1.

I kan læse sidste opslag om sokkerne her.

God dag der ude, i det dejlige efterårs-vejr!

Sokker i nålebinding

I øjeblikket nålebinder jeg på livet løs. Jeg har nemlig en bestilling på 2 par vikingesokker til en fra vikingefamilien. Garnet har min kære moder selv spundet og plantefarvet med vild kørvel. Det er så min opgave at forvandle dette smukke garn, til et par gode, praktiske, varme, lækre sokker. WP_20140807_006Men hvad skal man dog gøre, når man ikke kender andre der har den str. fod end Den glade modtager? – Jo så må man ty til andre metoder, og finde en flamingo-fod. 😉

God dag til jer alle.