Ja – Mange kjoler skal der til, især når man er viking.

Jeg elsker kjoler, og hvilket jeg også har en del af i min “daglige garderobe”, såvel min “vikinge garderobe”. Og nye kjoler skal der også til, nogle gange.

Jeg er så heldig at min skønne mor har syet den smukke grønne sag, på billedet under, hvilket er en uldkjole til mig. Hun har syet siden slutningen af vinteren, og starten af foråret, og er nu ved at være færdig med også at lægge sømmene ned.  Hun har oven i købet også selv farvet stoffet. 🙂

Når man efterhånden har en del vikingetøj, kommer problemerne med tøjkrise ind over mig. For hvad skal man vælge at tage på? Hvor varmt bliver det? Hvor mange lag skal der være? Skal det være af uld eller hør? Skal man lave noget der grisser?

 

20150430_141452

Et meget lille udpluk af min vikinge-garderobe.

Så da jeg skulle finde et sæt tøj jeg skule have på til Ribe den første weekend i maj, havde jeg store problemer, men valgte at kombinere en uld-overkjole, med en uld-selekjole.
– Og selvfølgelig min hørsærk inden under.

20150430_142535

Det valgte sæt: En grøn uld-overkjole og en brun ternet uld-selekjole.

Inden denne vikingesæson er slut, vil jeg gerne nå at sy mig en finsk særk, og endnu en selekjole til at kunne arbejde i. Jeg købte stof til begge på Trelleborg Vikingefestival 2014.