Tag-arkiv: stor

Hæklet stor kb-abe (mellem)

Hvor mange KB aber har jeg efterhånden lavet? Jeg er selv meget i tvivl, men ikke desto mindre, har jeg lavet endnu en – Også denne var til gave.

Ønsket var en grå og sort mellemstor abe, som skulle passe ind til indretningen, og give den hvide blanke stue, et lille pift, med lidt hæklet.

Jeg søgte derfor efter en mellem/stor abe på nettet, og fandt denne opskrift fra Nørkletøserne.

Resultatet kan i ser her nedenunder, og modtageren blev meget glad! 🙂

fullsize fullsizei fullsizer

Strikket halsedisse

Så kom kulden over lille Danmark, og hvad er bedre end kulde, OG varm beklædning? 😉

Min søde bror fyldte 20 år d. 18 november, og i denne anledning ønskede han sig en halsedisse, da han ofte bruger tid udenfor, samt leder efter lærerplads som tømmer, og derved skal bruge endnu mere tid ude i det fri.

Men en halsedisse i str. 20 år/voksen mand, er ikke lige så nem at finde som man går og tror, og jeg begyndte derefter selv at lave en, hvortil jeg skrev den nemme opskrift ned, så i også kan lave en.

20151122_140759

Dette brugte jeg:

  • 2 pinde; str 4
  • 5 pinde; str 5
  • 2 x Semilla garn fra BC garn (50 g =160 m)

 

Sådan gjorde jeg:

  1. Slå 60 masker op på pind 4,  og strik 70 pinde, slut af.
  2. Slå nu igen 60 masker op på pind 4, og strik endnu en firkant på 60 pinde, og slut af
  3. Saml nu de to firkanter,  og saml 56 masker op på firkanterne, på 4 pinde (her strikkede jeg på pind 5, og med dobbelt  garn).
  4. Strik halsen i rib, til den har den ønskede længde.