Tag-arkiv: Nålebundet

Nålebundet sokker og siesta

Skønne varme dage er over os, hvilket er lækkert, men farligt. Derfor holder jeg en lille “siesta” inde på sofaen men nålebindingen, mens jeg hviler mit tunge, varme hoved.

Jeg er i gang med at nålebinde et par sokker til mig selv, som jeg virkelig glæder mig til at have på, og så håber jeg da at jeg kan beholde dem for mig selv, og at der lige pludselig ikke er andre der har mere brug for dem end jeg har, som det plejer at være. 😉

20160606_150707

 

Jeg nyder virkelig at nålebinde. Man finder en indre ro, ved  at det hele ikke skal gå så stærkt, og at der ikke er den samme “larm” som når strikkepinde “knitrer” mod hinanden, eller de hurtige bevægelser i hækling (selvom det også er hyggeligt 😉 ).

– Her er det hele mere stille og roligt.

Nålebundet handsker i Korgen

Så blev jeg færdig med et par halvhandsker til min bror, som havde ønsket sig nogle nye, nu da der starter i en ny sæson i vikingelivet. Garnet er købt af en vikingekvinde i vores lille vikingegruppe, og hun kan desværre ikke huske hvad der er farvet med, men det er en lækker mørke-grøn farve!

Stinget jeg har brugt til halvhandskerne er Korgen, UOO/UUOO-f1 (og nej, det er IKKE mammen!) 😉

20160422_115857 20160422_115911

Kraprøde sokker i York

Det sidste par sokker til byttehandlen er for længst blevet færdige.
Men hvad er det der sker for mig, og huske at tage billeder af de færdige produkter?20150317_135208

Her er der hvertfald et billed af en af sokkerne, hvor man kan se den smukke krap-røde farve, og stingtypen er York (UU/OOO F2).

Sokkerne blev meget flotte, og modtageren var meget glad da han fik dem for godt en måned siden.

 

Nye sokker

Tiden går, og det er derfor på tide at min “lille” vikinge kusine skal have nye sokker, da de andre er ved at blive for små. De nye sokker er bundet i York-stinget, og garnet er selvfølgelig plantefarvet af min skønne mor/uldkone, med padderok.

Der udover har jeg nålebundet en lille prøvesok til min mor, da mange spørger, og man nu kan lave noget nålebundet, af sådan en “tynd” garn – hvorved jeg normalt kigger på dem, da det overhoved ikke er en tynd garn i mine øjne. DERFOR er denne sok til min mor, så hun kan fortælle og vise, at det kan man altså godt. Så derfor er der nålebundet et ulige antal sokker til familien dette forår.

20150414_101616

I sæsonens start som viking var jeg på “vikingerne vågner” – ude på Trelleborg, hvor vi fik en instruktør som er bragende god til nålebinding til at komme og undervise os. Men da jeg i forvejen kan nålebinde, fik jeg lidt fif med på vejen, og ellers var det bare en rigtig hyggelig weekend, fyldt med nålebinding.

Nålbinding, Dalby-stinget

Jeg har lært et nyt sting i nålebinding, og det er ikke et hvilket som helst sting, det er Dalby-cross sticth.

I kan her se halvhanskerne som jeg lavede i Dalby-cross.

stinget laves sådan : UOO/UU\O/UOO f1

Stinget er meget velegnet til vanter, eller en varm hue, da stinget bliver utrolig tæt. 😉

Garnet jeg har nålebundet i, er hjemmefarvet. Halvhandskerne har fået en farve der er en mellemting mellem grøn, og gul. Denne farve har garnet fået, da det til at starte med var gråt, og det derefter er blevet farvet over med gul (rejnfan).. Men dette kan min skønne moder (uldkonen) fortælle meget mere om…

WP_20141010_006

Hvis du nu selv har fået mod på dette sting, er der her en video (godt nok på tysk, men kan sagtens bruges til dem der ikke er så gode til tysk)

Sokker færdige

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg blev færdig med sokkerne til en viking. – Men HOV, jeg har hverken taget billede da de var færdige, eller skrevet om det på bloggen? – Glemsomme mig.

WP_20140903_001

Men her har i et billede fra da de var NÆSTEN færdige. Ejer er blevet meget glad, og det er jo bare godt. Så nu mangler han bare at få endnu et par sokker fra mig, og så er vi kvit. 😉

Sokken er bundet i et sting der hedder Korgen, eller hvis man er til Egon Hansens koder, UOO/UUOO F1.

I kan læse sidste opslag om sokkerne her.

God dag der ude, i det dejlige efterårs-vejr!

Sokker i nålebinding

I øjeblikket nålebinder jeg på livet løs. Jeg har nemlig en bestilling på 2 par vikingesokker til en fra vikingefamilien. Garnet har min kære moder selv spundet og plantefarvet med vild kørvel. Det er så min opgave at forvandle dette smukke garn, til et par gode, praktiske, varme, lækre sokker. WP_20140807_006Men hvad skal man dog gøre, når man ikke kender andre der har den str. fod end Den glade modtager? – Jo så må man ty til andre metoder, og finde en flamingo-fod. 😉

God dag til jer alle.

Nålebundne sokker i blåtræ

Ja, jeg er blevet færdig med endnu et par nålebundne sokker, også i oslosting, og denne gang faktisk til mig selv! For det ikke engang er lyv, så startede jeg på disse sokker sidste sommer, i uge 29. men pga. garnet farver mine fingre helt blå når jeg nålebinder i det garn, har jeg ikke haft den store lyst til at nålebinde så meget. Men i Mandags blev jeg nødt til at gøre dem færdige, da jeg ikke selv havde et par fine sokker.

Men nu er de jo færdige, og eftersom jeg ikke vil have blå fødder af at gå rundt med dem, skal der jo lige gøres noget ved dem.

blå sokker
 

Nålebundne sokker i Oslo-sting

Jeg planlægger altid mine projekter, men af en eller anden årsag, bliver det aldrig til mig selv, og det bliver heller aldrig til det jeg forventer.   Jeg troede selv jeg skulle lave sådan et flot par som her:WP_20130807_004

Jeg var gået i gang med noget lignende disse flotte, knælange sokker i oslostinget til mig selv, men da jeg så fandt ud af hvordan det ville komme til at se ud (grundet forskellige indfarvninger osv.), stoppede jeg ved alm. sokkers højde i går aftes, da de ville blive utrolig meget stribede. I stedet kom min mor og jeg i tanke om at hun endnu ikke havde et par sokker (hvad vi troede af), så dem fik hun da i stedet.  Så jeg hæftede ender, og gav dem til min mor som blev meget glad.

I dag kom jeg så i tanke om at jeg da nålebandt et bar York sokker til hende i efteråret, i hendes eget garn. UPS. Men så har vi bare et ekstra par. 😉WP_20140331

Nålebunde hansker

Her er mit seneste færdige projekt.

Jeg har bundet hanskerne i Oslostinget (UO/UOO – f1), og garnet er fra min “Tante-Meta” / min mors venindes butik i Slagelse – Genesis sy og strik.

Bundet i Oslostinget

Jeg er personligt MEGET glad for de her hansker. For de kan både bruges til dagligdagen, men også til vikingebrug. De er helt neutrale, men samtidig er teknikken god til vikingebrug.

Hanskerne er utrolig dejlige og bløde, og selvfølgelig det vigtigste, de er varme!