Tag-arkiv: Hæklet

Hæklet vimpel…

… eller som min far kalder det; meget små trusser. Jeg ved ikke, hvorfra han har den tanke, men sjov er den 😉

I stedet for alle de flagranker jeg nu har (og som ligger i min julekasse, bagerst i kælderen hvor jeg ikke lige kan komme ind til), valgte jeg til min fødselsdagshavefest at hækle en guirlande med vimpler. Den skulle være i pastelfarver, og lidt mere hyggelig og afslappet, end nogle af de flagranker jeg har, og som jeg bruger ved juletid. Jeg elsker blonder og hulmønster, hvorfor dette SELVFØLGELIG skulle være en del af min nye guirlande. Jeg googlede lidt rundt, og fandt hos Marianne Topping en skøn opskrift, som hun har fået lov til at oversætte fra engelsk, så alle os, der ikke er de bedste til at følge engelske opskrifter, også kan lave noget af det flotte “udenlandske”.
Jeg prøvede først at hækle den lille vimpel, og syntes at den passede fint
med den størrelse, som jeg ønskede, så hele min ranke af vimpler er sammensat af små vimpler i forskellige farver.

Jeg brugte str 2,5 i hækkelnål, og Søstrene Grene garn, som jeg lige (selvfølgelig) fandt under sofaen (mit 3. garnlager) 😉

Tromme, hæklet

En dag, da jeg besøgte min mormor og morfar, kom min morfar med et Hendes Verden blad, med en hæklet tromme på forsiden.
Han pegede på trommen, og sagde “Hvis du vil have bladet, så skal du lave sådan en til mig!”
– Og selvfølgelig ville jeg gerne have det blad!

Min mormor og morfar fik derfor trommen i julegave, og de blev selvfølgelig meget glade for den. Trommen kom til at se sådan ud.

 

 

 

Hæklet stor kb-abe (mellem)

Hvor mange KB aber har jeg efterhånden lavet? Jeg er selv meget i tvivl, men ikke desto mindre, har jeg lavet endnu en – Også denne var til gave.

Ønsket var en grå og sort mellemstor abe, som skulle passe ind til indretningen, og give den hvide blanke stue, et lille pift, med lidt hæklet.

Jeg søgte derfor efter en mellem/stor abe på nettet, og fandt denne opskrift fra Nørkletøserne.

Resultatet kan i ser her nedenunder, og modtageren blev meget glad! 🙂

fullsize fullsizei fullsizer

Hæklet mobilcover

I øjeblikket synes jeg at jeg laver en masse håndarbejde, og bliver færdig med projekterne, men de ender desværre bare ikke hos mig – Og denne gang gjorde det heller ikke, men hos min kæreste i stedet.

Og denne gang nød jeg faktisk at lave denne ting, eftersom min kæreste en dag kom hjem fra arbejde, kiggede meget sødt på mig, og spurgte om jeg ikke gerne ville lave et cover til hans mobil, så han ikke skulle have den i en sok (Og spørg mig ikke hvorfor han gik rundt med den i en sok, ud over at mobilen så  var beskyttet) 😉

Jeg fandt en sort bomuldsgarn, en pæn snor og så gik jeg ellers bare ikke.

Jeg lavede 22 lm, og hæklede rundt om denne, med 4 udtagninger på første omgang, så der hermed blev 46 fm omgangen rundt.

Hertil lavede jeg fm til den var en passende højde, og lavede denne lille flap til at lukke ned over.
pixlr

Babyshower gave

En skøn kvinde er ved at skal være mor. Der blev derfor holdt en surprise babyshower i weekenden, hvor jeg kom med en gave, med blandt andet hjemmelavede ting. Her er der et lille kig til gaven.20160410_160124Her er der en dinosaurer. Den kommende mor ønskede sig denne, jeg er dog ikke den store fan af den 😉20160410_160145Jeg strikkede også en kjole til den lille ny. Eftersom vi nu går varmere tider i møde, strikkede jeg kjolen i str 6-8 måneder, således at den kan bruges til efterår, og vinter. Opskriften er fra Chytræus, og hedder en Brumbassevest. Jeg har bare tilføjet lidt længde, og wupti, så blev det en kjole. 🙂

20160410_160205

Ud over dette, hæklede jeg en lille blonde-krave til pynt, da kraven ikke er stor nok til at blive kaldt en hagesmæk/savleklud. Men den kan vel sagtens stadig opfange lidt savl ;)Opskriften er en blanding af mange jeg fandt rundt omkring på nettet.

20160410_160224Sidst, men ikke mindst hæklede jeg en skøn lille elefantrangle. Jeg var nødsaget til at købe 3 kinderæg, så jeg bare kunne få den gule skal inde i ét af æggene. Hvad gør man dog ikke for at lave en rangle ;D. Inde i kinderæg skallen, er der puttet lidt ris i.  Opskriften er fundet her

Testhækling af ræv

Jeg var en af de heldige der kunne få lov til at testhækle en meget sød ræv,  godt nok tilbage i starten af december, men jeg synes lige at i alle skal se ræven, der nu også kan købes som opskrift hos OJ hæklerier.WIN_20160316_10_21_16_Pro

Du kan finde Pernille og alle hendes skønne opskrifter på Facebook som OJ hæklerier, eller på Instagram som @pernilleoj.

Karklude projekt

Eftersom det har været meget i nyhederne at vores engangs-klude/ “alt-i-en” karklude består af 20% plastik, har jeg længe tænkt over hvordan jeg kunne undgå at bruge lige så  mange af disse klude, og lige så stille begynde at bruge et andet alternativ.

Alternativet blev at jeg selv begyndte at hækle nogle karklude i bomuldsgarn, da dette er bedre ifl. eksperterne, da der herved ikke kommer plastik i maden, og ikke “hænger” i luften.

Jeg valgte at mine karklude skulle være mindre end de engangsklude som man køber, da jeg nogle gange er lidt sur på deres store størrelser. Min klud måler derfor 21×21 cm. 20160204_152222

Dette skal du bruge:

Bomuldsgarn 8/4

Hæklenål 2,5

Teknik:

Jeg har valgt at bruge vævehækling, da dette giver et meget smukt og enkelt udtryk. Andre teknikker kan selvfølgelig også bruges.20160204_152248

Sådan gør man:

Lav 62 lm (eller det antal du ønsker, så længe antallet er lige, ved vævehækling)

Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen, hækl 1 lm, spring 1 lm over fra lm båndet, hækl 1 fm i næste lm osv. gentag rækken ud, og vend arbejdet.

Lav nu 1 lm, spring 1 fm over, hækl 1 fm omkring lm-buen, 1 lm, spring 1 fm over osv. gentag rækken ud. Vend arbejdet.

Gentag nu første række, for at lave mønsteret.

20160204_152304


 

FIF. Der kan med fordel hækles med fm rundt som en sidste finish på kanten. 🙂


 

Video med teknik kan ses her, fra Garnstudio

Vil du læse mere om karklude og plastik, kan du klikke her

Hæklet håndklæde med harlekin

Min kære Mor(uldkonen) fortalte, da min søster og jeg sad og hæklede harlekin-håndklæder, at sådan et kunne være pænt i hendes køkken, bare i blå nuancer…20160118_200025

Og når mødre siger sådan, ønsker de sig jo at man skal lave et håndklæde til dem. 😉 Så i gang med hæklenålen.

Opskrift:

Opskriften har jeg fra et blad, men den samme findes her

Resultalt:
20160118_195928

20160118_195854Jeg synes at farvesammensætningen blev rigtig fed, hvilket min mor hvert fald også synes (har hun da sagt) 😉

Der er blevet lavet 2 stropper på en strikke-lise, 1 hver i begge farver, som efterfølgende er syet på,  i hver sin ende.

20160118_195944

Hæklet sygeplejerske abe, Alá Kay Bojesen

En af mine kære veninder blev uddannet  sygeplejerske i sidste uge, og i den anledning var jeg inviteret med til en fest. Jeg tænkte derfor at jeg ville prøve at hækle en Kay Bojesen abe, med sygeplejerske tøj på. 20160123_151729

Jeg greb derfor fat i en hæklenål, og begyndte.

Opskrift:

Jeg fandt opskriften på en abe, her på Kreaposen. 

Eftersom jeg ønskede at aben skulle have en hvid uniform på lavede jeg følgende ændringer:

Arm: De sidste 5 runder på  hver arm hæklede jeg i hvid bomuld.

Krop: Hele kroppen hæklede jeg i hvid, da jeg ønskede at det skulle være uniform med bukser + t-shirt.

Ben: Ved benene lavede jeg fødderne og 2 omg i brun, hvorefter jeg skiftede over i hvid og fortsatte med denne.

Hat: Der arbejdes rundt om en række luftmasker.

  • Slå 15 lm op, hækl 13 fm tilbage, start med 2 lm fra nålen.
  • I sidste maske skal der laves 3 fm.
  • Hækl nu på den anden side af lm-rækken, 13 fm.
  • I sidste maske skal der laves 3 fm.
  • Hækl nu rundet i denne ring, i alt 3 omgange, eller til den ønskede størrelse er opnået.

Der kan herefter sys et rødt kors hvis man ønsker dette.20160123_151752

Resultat:

Jeg valgte at gå ud fra en anden opskrift denne gang ved denne abe end jeg plejer, og synes at på nogle punkter var denne opskrift bedre end de andre, men samtidig savnede jeg lidt mere fylde på lårene og en lidt større mave hos aben. Men jeg synes alt i alt at resultatet blev rigtig godt, og det må man da sige at alle gæster også syntes, da de hele tiden var ovre for at pille.  😉

Og selvfølgelig blev den nyuddannede sygeplejerske også glad for den lille abe.

🙂

Hæklet juletræ – DIY

Endnu en skøn dag i december er nu over os, og i den anledning har jeg fundet en opskrift frem fra gemmerne, jeg synes at i skulle se. Opskriften har jeg selv brugt meget, og er rigtig glad for de små søde juletræer, som kan laves i alle de farver man ønsker, og som kan bruges til gaverne til jul, til juletræs pynt, eller noget helt andet som man har lyst til! 😀

Opskriften fandt jeg hjemme i min mors gemmer, og er fra magasinet “Kreativ Strik”, nr. 4, 2012 , men jeg kan se at mange andre bloggere også har lavet de søde træer. Jeg har dog bare lavet lidt om i opskriften i forhold til de andres, da jeg ikke brød mig om de store “huller”, men ønskede lidt mindre “huller” i juletræet.

Til juletræet har jeg brugt bomuldsgarn 8/4 fra Søstrene Grene og en hæklenål nr 3.

20141213_221633
Her har jeg brugt uldgarn, hvilket giver et andet udtryk.

 

Her er hvad jeg gjorde:

Start med at lave 4 lm, som samles til en ring med en 1 km.
1. omg. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm, 4stgm, 2lm, 4stgm, 2lm rundt i ringen. Saml nu denne omg. med 1 km i 3 lm fra omgangens begyndelse.

2. omg. Hækl 4 km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm og 4stgm om lm-buen. *Hækl 1lm og i næste lm-bue hækles 4stgm, 2lm og 4stgm* Gentages omgangen rundt. Saml omgangen med 1lm og 1km i 3 lm fra begyndelsen.

3. omg. Hækl 4km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm og 4 stgm om første lm-bue. *Hækl 1fm i mellemrummet efter de to næste stgm fra sidste omg. Hækl 4stgm, 3lm og 4stgm i næste lm-bue* gentages omgangen ud. Tilsidst samles omg. med 1km i 3lm fra sidste omg.

4. omg. (Foden på træet) Vend arbejdet og hækl 2 km, så der startes i den 4 stgm fra forrige omg. Hækl 3lm og 1 stgm i de næste 3 masker.

Bryd garnet og hæft ende

Tag nu et stykke garn eller en læder snor, og monter den i toppen af træet.

20151202_190335