Tag-arkiv: Hækle

Kanin nusseklud

Der er kommet en lille ny i familien, og traditionen tro måtte jeg i gang med en lille hjemmelavet gave. Jeg tænkte meget på, om det skulle være en nusseklud, en rangle eller de meget omtalte blæksprutter. Valget faldt i sidste ende på en nusseklud. Den lille ny blev en pige, så det skulle selvfølgelig være i pige farver og i et pige-sødt motiv.

Jeg googlede lidt rundt, og endte med at kunne lide denne klud.

Kattehovedet i den oprindelige opskrift syntes jeg ikke var lige så sød, som det resultat jeg ville opnå. Derfor kiggede jeg lidt rundt efter et kaninhoved (hæklet selvfølgelig 😉) og fandt dette hoved jeg var vild med.

Armene undlod jeg, dem var jeg heller ikke vild med, så dem sprang jeg over.

Det endelige resultat synes jeg altså selv er blevet super sødt, men nu må i jo selv bedømme det 😉

 

Hæklet stempelkaffekande-hætte

Som gave til en ven hæklede jeg en stempelkaffekande-hætte, som han havde ønsket sig længe, og gået og husket mig på op til flere gange.

Han havde set et billede fra Kvalitid.dk, hvor der var en hæklet hætte i rib med lodrette striber.

Ønsket var klart; Hætten skulle være blå, og der skulle være en lidt bredere rød stribe, og en tyndere hvid. Og så skulle hætten i øvrigt også passe til en lidt større tekande, som også nogle gange bliver brugt.

Garnforbrug: Jeg brugte 6 nøgler bomuldsgarn 8/4 fra søstrene grene,  en rest hvid og en rest rød. Der er hæklet med 4 tråde, og en hæklenål nr 8.

Her er den færdige hætte. Den er forlænget med nogle rækker fastmasker, da den blev en anelse for kort.

20161101_085904

Karklude projekt

Eftersom det har været meget i nyhederne at vores engangs-klude/ “alt-i-en” karklude består af 20% plastik, har jeg længe tænkt over hvordan jeg kunne undgå at bruge lige så  mange af disse klude, og lige så stille begynde at bruge et andet alternativ.

Alternativet blev at jeg selv begyndte at hækle nogle karklude i bomuldsgarn, da dette er bedre ifl. eksperterne, da der herved ikke kommer plastik i maden, og ikke “hænger” i luften.

Jeg valgte at mine karklude skulle være mindre end de engangsklude som man køber, da jeg nogle gange er lidt sur på deres store størrelser. Min klud måler derfor 21×21 cm. 20160204_152222

Dette skal du bruge:

Bomuldsgarn 8/4

Hæklenål 2,5

Teknik:

Jeg har valgt at bruge vævehækling, da dette giver et meget smukt og enkelt udtryk. Andre teknikker kan selvfølgelig også bruges.20160204_152248

Sådan gør man:

Lav 62 lm (eller det antal du ønsker, så længe antallet er lige, ved vævehækling)

Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen, hækl 1 lm, spring 1 lm over fra lm båndet, hækl 1 fm i næste lm osv. gentag rækken ud, og vend arbejdet.

Lav nu 1 lm, spring 1 fm over, hækl 1 fm omkring lm-buen, 1 lm, spring 1 fm over osv. gentag rækken ud. Vend arbejdet.

Gentag nu første række, for at lave mønsteret.

20160204_152304


 

FIF. Der kan med fordel hækles med fm rundt som en sidste finish på kanten. 🙂


 

Video med teknik kan ses her, fra Garnstudio

Vil du læse mere om karklude og plastik, kan du klikke her

Flagranke – Hæklet

Så kom tidspunktet endelig hvor jeg blev færdig med min flagranke, som jeg har  været i gang med i 2 måneder, da jeg desværre løb sur i det, da jeg fandt ud af at det var pænest at sy hvidt silkebånd på flage, i stedet for at sy med uldgarn, som derved også tog længere tid.

Men nu blev jeg altså endelig færdig, og hold nu op den er blevet flot!
WIN_20151218_10_27_58_ProDet blev til 12 flag og 12 hjerter, som symboliserer de 24 dage til juleaften, og at julen også indeholder fest og kærlighed.

I alt er den 5,5 meter lang, og skal hænge rundt om årets juletræ, sammen med alt det andet hjemmelavede julepynt 🙂

Sådan gjorde jeg:

Hæklede 11 LM,
1 LM som vendemaske
11 FM
1 LM som vendemaske
11 FM

… bliv ved med det til flaget har en passende størrelse.

Lav alle de flag du har lyst til, og hækl dem sammen  med en “luftmaskekæde”

Herefter syede jeg hvidt silkebånd på som kan købes i Søstrene Grene.

Strikket og hæklet gulvtæppe

Så kom der et nyt gulvtæppe ud til badeværelset. Det var meningen at det skulle være en afløser til det andet der lå der i forvejen, som jeg også selv har lavet for et par år siden, som du kan se her. Doily’en skulle lige have en pause, vaskes, og ind på en hylle og ligge, til vi manglede lidt nyt igen, hvorpå vi kunne skifte imellem de to gulvtæpper. Så i god tro smed jeg det i vaskemaskinen som jeg også har haft gjort mange gange før.

Men selvfølgelig måtte jeg ikke beholde min skønne tæppe, for da jeg tog den ud af vaskemaskinen var der blevet skåret en tråd op (på en eller anden mærkelig måde jeg ikke ved hvordan), og nu kan det desværre ikke bruges mere, og jeg kan ikke lave det når det er gået så meget i stykker – ØV!

20150919_101205

Men så var det jo heldigt at jeg nåede at lave et nyt tæppe.

Tæppet har jeg strikket i glatstrik, hvorefter jeg har hæklet en kant rundt.

20150919_101147

Jeg har brugt spaghettigarn til begge tæpper, hvilket gør at det går vældig hurtigt, og at det stadig er fint. 🙂

(i skal ikke tage jer af at det nye tæppe er trukket lidt skævt, min kæreste skøjter nemlig rundt med det hele tiden, hvilket gør at det aldrig ligger som jeg lagde det  ;-).. )

 

Ny hæklet nisse til familien

Længe har jeg kigget på et halv projekt der lå i min håndarbejdsskuffe, nemlig en hæklet nisse til min søster. Hvis i synes at denne nisse ser bekendt ud, er det nok fordi jeg har lavet 3 andre nisser i samme stil, alle fra en opskrift jeg engang fik af min mormor.

20150918_180553

Nissen hedder en “mini slaskenisse”, og man kunne engang finde denne opskrift i Hjemmet.

Efter at have fundet den halve nisse frem, begyndte jeg at hækle videre for 2 uger siden, for med et fuldtidsstudie, og arbejde ved siden af, samt 117 igangværende projekter, er det sjældent at der er noget der bliver færdigt.  Men nu er den færdig, og her er resultatet af en lille fotosession nissepigen Alberte stillede op til. 😉

20150918_180533 20150918_180740 20150918_180643

 

Hæklet Frankenstein-monster

Min kæreste ønsker sig ALDRIG noget i fødselsdagsgave, men er det ikke sådan med alle mænd?

Jeg valgte derfor i år at give ham en lille hæklet gave, ved siden af alle de andre gaver – En lille Frankenstein monster.

Resultatet blev nogenlunde, men eftersom jeg ikke havde filt, fik han et par broderede øjne – Og jeg kan godt se at jeg må købe mig noget sort og hvidt filt, da det bliver pænere derved!

20150905_184246

Opskriften fandt jeg hos Maja, som har hjemmesiden Haandarbejdsom.

Jeg er vild med hendes små monstre, hvilket jeg nu også har fundet ud af at min kæreste er. Så nu må vi se hvor mange monstre han får i tidens løb.

– God aften herfra 🙂

 

Påske-pynt

Årets påskepynt var for mit vedkommende hjemmelavet – selvfølgelig.

20150403_115615

Inden jeg piller det sidste ned, vil jeg lige vise det lidt frem.

Pynten bestod af en masse kugler i flotte pasteller jeg har hæklet for godt og vel 1 år siden, hvor jeg fik idéen ved at se på farmorfabrikkens hjemmeside, som laver nogle søde kugler.

der udover hæklede jeg 2 små søde påskekyllinger, som desværre kun var til låns, da de var til værtinden for årets julefrokost med svigerfamilien.

Jeg nåede lige at få taget et par billeder af dem, så i også lige kunne se hvor søde de var! 😉 20150403_115722Opskriften fandt jeg her, hos en kvinde med maaange gode opskrifter.

Bogmærker

WP_20140812_003I læseferien hæklede jeg to søde bogmærker til to rigtige dejlige tøser der betyder meget for mig. Den ene kunne bedst lide mus, og den anden synes at grise var sødest, og så var det jo godt opskriften var på et bogmærke af en gris, og en mus. Jeg har desværre mistet billedet af de søde bogmærker, så i får her fornemmelsen af hvordan de så ud, da billedet her, er fra bladet hvor jeg så bogmærkerne.

Opskriften er fra Alt om håndarbejde Nr. 6.

Hæklet bil

I anledningen af min bror skal til at have kørekort, har jeg hæklet en lille bil, som kan komme i nøgleringen. Jeg synes den er blevet rigtig sød, men den opskrift jeg fulgte, gav desværre ikke de rigtige former til bilen. Efterfølgende har jeg selv givet den et par sting hist og her, for at det lignede en bil. 😉

WP_20140519_004Opskriften fandt jeg her, som er på svensk. Jeg har så selv lavet lygterne og snor til nøgleringen.

Håber i andre synes lige så godt om ideen som mig.

God hæklelyst 🙂