Tag-arkiv: DIY

Flagranke – Hæklet

Så kom tidspunktet endelig hvor jeg blev færdig med min flagranke, som jeg har  været i gang med i 2 måneder, da jeg desværre løb sur i det, da jeg fandt ud af at det var pænest at sy hvidt silkebånd på flage, i stedet for at sy med uldgarn, som derved også tog længere tid.

Men nu blev jeg altså endelig færdig, og hold nu op den er blevet flot!
WIN_20151218_10_27_58_ProDet blev til 12 flag og 12 hjerter, som symboliserer de 24 dage til juleaften, og at julen også indeholder fest og kærlighed.

I alt er den 5,5 meter lang, og skal hænge rundt om årets juletræ, sammen med alt det andet hjemmelavede julepynt 🙂

Sådan gjorde jeg:

Hæklede 11 LM,
1 LM som vendemaske
11 FM
1 LM som vendemaske
11 FM

… bliv ved med det til flaget har en passende størrelse.

Lav alle de flag du har lyst til, og hækl dem sammen  med en “luftmaskekæde”

Herefter syede jeg hvidt silkebånd på som kan købes i Søstrene Grene.

Hæklet juletræ – DIY

Endnu en skøn dag i december er nu over os, og i den anledning har jeg fundet en opskrift frem fra gemmerne, jeg synes at i skulle se. Opskriften har jeg selv brugt meget, og er rigtig glad for de små søde juletræer, som kan laves i alle de farver man ønsker, og som kan bruges til gaverne til jul, til juletræs pynt, eller noget helt andet som man har lyst til! 😀

Opskriften fandt jeg hjemme i min mors gemmer, og er fra magasinet “Kreativ Strik”, nr. 4, 2012 , men jeg kan se at mange andre bloggere også har lavet de søde træer. Jeg har dog bare lavet lidt om i opskriften i forhold til de andres, da jeg ikke brød mig om de store “huller”, men ønskede lidt mindre “huller” i juletræet.

Til juletræet har jeg brugt bomuldsgarn 8/4 fra Søstrene Grene og en hæklenål nr 3.

20141213_221633
Her har jeg brugt uldgarn, hvilket giver et andet udtryk.

 

Her er hvad jeg gjorde:

Start med at lave 4 lm, som samles til en ring med en 1 km.
1. omg. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm, 4stgm, 2lm, 4stgm, 2lm rundt i ringen. Saml nu denne omg. med 1 km i 3 lm fra omgangens begyndelse.

2. omg. Hækl 4 km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm og 4stgm om lm-buen. *Hækl 1lm og i næste lm-bue hækles 4stgm, 2lm og 4stgm* Gentages omgangen rundt. Saml omgangen med 1lm og 1km i 3 lm fra begyndelsen.

3. omg. Hækl 4km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm og 4 stgm om første lm-bue. *Hækl 1fm i mellemrummet efter de to næste stgm fra sidste omg. Hækl 4stgm, 3lm og 4stgm i næste lm-bue* gentages omgangen ud. Tilsidst samles omg. med 1km i 3lm fra sidste omg.

4. omg. (Foden på træet) Vend arbejdet og hækl 2 km, så der startes i den 4 stgm fra forrige omg. Hækl 3lm og 1 stgm i de næste 3 masker.

Bryd garnet og hæft ende

Tag nu et stykke garn eller en læder snor, og monter den i toppen af træet.

20151202_190335

Nålbinding, Dalby-stinget

Jeg har lært et nyt sting i nålebinding, og det er ikke et hvilket som helst sting, det er Dalby-cross sticth.

I kan her se halvhanskerne som jeg lavede i Dalby-cross.

stinget laves sådan : UOO/UU\O/UOO f1

Stinget er meget velegnet til vanter, eller en varm hue, da stinget bliver utrolig tæt. 😉

Garnet jeg har nålebundet i, er hjemmefarvet. Halvhandskerne har fået en farve der er en mellemting mellem grøn, og gul. Denne farve har garnet fået, da det til at starte med var gråt, og det derefter er blevet farvet over med gul (rejnfan).. Men dette kan min skønne moder (uldkonen) fortælle meget mere om…

WP_20141010_006

Hvis du nu selv har fået mod på dette sting, er der her en video (godt nok på tysk, men kan sagtens bruges til dem der ikke er så gode til tysk)

Bogmærker

WP_20140812_003I læseferien hæklede jeg to søde bogmærker til to rigtige dejlige tøser der betyder meget for mig. Den ene kunne bedst lide mus, og den anden synes at grise var sødest, og så var det jo godt opskriften var på et bogmærke af en gris, og en mus. Jeg har desværre mistet billedet af de søde bogmærker, så i får her fornemmelsen af hvordan de så ud, da billedet her, er fra bladet hvor jeg så bogmærkerne.

Opskriften er fra Alt om håndarbejde Nr. 6.

Hæklet bil

I anledningen af min bror skal til at have kørekort, har jeg hæklet en lille bil, som kan komme i nøgleringen. Jeg synes den er blevet rigtig sød, men den opskrift jeg fulgte, gav desværre ikke de rigtige former til bilen. Efterfølgende har jeg selv givet den et par sting hist og her, for at det lignede en bil. 😉

WP_20140519_004Opskriften fandt jeg her, som er på svensk. Jeg har så selv lavet lygterne og snor til nøgleringen.

Håber i andre synes lige så godt om ideen som mig.

God hæklelyst 🙂

Ugle-nøglering DIY

Efter nogle travle uger, kan jeg endelig trække vejret igen. Jeg var i gang med at sy min uldne vikingesærk færdig, da jeg skulle bruge den i weekenden. så der for, har jeg næsten ikke haft overskud til at skrive på bloggen – også selvom jeg har kreeret andet end min vikingesærk.

Jeg har nemlig hæklet en skøn lille ugle, til mit nøglebundt. Den hæklede gris som før var i nøglebundet, var blevet lidt gammel og brun – Så der måtte et nyt dyr til.

Til at starte med fandt jeg opskriften på Ravelry, og hvor den var engelsk – men hvad jeg ikke vidste var faktisk at det var en dansker der havde designet uglen, og til sidst fandt jeg endelig frem til kvindens blog – og ikke mindst den danske opskrift. Opskriften finder i her, samt hendes blog.

Jeg lavede en smule om i opskriften samt garn og tykkelse på nålen, men kan desværre ikke huske alt sammen (Er så dårlig til at skrive ned hvad jeg gør). WP_20140320

Her kan i se den søde ugle. Jeg valgte at bruge knapper som øjne, da jeg bedst kunne lide den idé, og at de “popper” lidt ud.WP_20140320 2

Jeg har brugt garngaragens Coast og Supersoft til dette projekt. Jeg synes at det giver et rigtig flot finish, samt de er utrolig lækre i farven.

WP_20140320 1

Jeg er blevet rigtig tilfreds med resultatet, og kan rigtig godt lide farverne sammen, og den lille blomst der kommer ned på hovedet, når man skal bruge nøglerne. Jeg synes ikke at opskriften overhoved er svær, og kan klart anbefale den.

Mange solskins-knus. 🙂

Flagranke

Eftersom julen nærmer sig med hastige skridt, synes jeg det er passende at fortælle om mine flagranker fra sidste år. Jeg har desværre kun et billede af den ene flagranke, ud af de to jeg har lavet.

V__EA38
Flagranken er godt og vel 2,5 meter

V__6714

Jeg fik  idéen fra Theresa Maria Jessings julebog, og jeg blev derefter enig med mig selv (ikke særlig svært) at jeg skulle lave en både til min mor, og min søster.

Sådan gjorde jeg:

Hæklede 11 LM,
1 vendemaske
11 FM
1 vendemaske
11 FM

… bliv ved med det til flaget har den passende størrelse.

Lav alle de flag du har lyst til, og hækl dem sammen  med en “luftmaskekæde”

Små DIY adventsgaver

Eftersom jeg er studerende i år, og vil derfor gerne spare lidt på mine penge, har jeg besluttet at give hjemmelavede gaver. Denne tanke synes jeg er særlig sød, da jeg ikke mener at julen handler om at give hinanden den største og mest prangende gave, men derimod en gave som er tænkt specielt til modtageren. Gaven kan enten være hjemmelavet, eller købt. I år laver jeg både hjemmelavede adventsgaver, og julegaver. I denne sammenhæng har min mor og jeg aftalt at vi skulle give hinanden små adventsgaver, til ikke særlig store beløb, samt noget DIY. ERGO, jeg måtte i gang.

1. Advent, fik hun en opskrift på en hæklet karklud, + 2 nøgler bomuldsgarn fra søstrene grene.

2. Advent, fik hun lidt julepynt. Både købt, og hæklet. Her ses det hjemmelavede.

V__46F4  Et hæklet hjerteV__A6D9 En hæklet tinsoldatV__B1F4 Her ses de sammen

Begge ting er til at hænge på juletræet, som vi (forhåbentlig) snart skal hente 🙂

Den hæklede tinsoldat fandt jeg på denne side, og jeg blev bare enig med mig selv at den skulle jeg lave.

Det hæklede hjerte fandt jeg på denne side. Som jeg har fortalt jer om en gang tidligere, så blev jeg nødt til at lave den inden det blev jul! 🙂

En glimrende idé

Når det kommer til juledekorationer, er jeg desværre ikke den bedste til at lave de traditionelle dekorationer. Det gen har jeg desværre ikke fået.

I år fik jeg en fin lille glimrende idé – glimmerkogler, som selvfølgelig skulle bruges til dekorationen.

WP_20131125_003

Så jeg købte noget flydende lim og glimmer, i den lokale hobbybutik.

kørte noget lim på, og dryssede derefter glimmer ud på koglen.

Og WUPTI, 1 stk. juledekorationen.

WP_20131125_004

 

Hæklet julepynt

I øjeblikket kigger jeg meget rundt omkring, efter at finde det julepynt jeg ønsker at lave inden jul. Men eftersom jeg både studerer, arbejder, og holder meget af at hygge med familien, kan man ikke så tit finde tid til at hygge med noget håndarbejde, og overhoved ikke når man også har besluttet sig for at lave nogle hjemmelavede julegaver (hmm!).

En af de ting jeg ønsker at lave i år, er en klassiker. Jeg kan huske da jeg var meget lille, at min oldemor altid havde dem, og hæklede masser af dem;  Hæklede julehjerter.

HKLET-~1

Jeg HÅBER at jeg kan nå det. Opskriften finder du her.

En anden ting jeg gerne vil nå, er at hækle denne skønne juleranke, med snemænd, kirke, juletræ, osv. fra Cupcake by me. Den er så skøn, og håber virkelig også jeg kan nå denne.

Opskriften finder du her.

 

Hvis du selv har fået lidt blod på tanden med at hækle / strikke hjemmelavet julepynt, vil jeg anbefale at søge på Google, og ellers Hendes Verden. der er så mange skønne Jule-DIY i øjeblikket.