Kanin nusseklud

Der er kommet en lille ny i familien, og traditionen tro måtte jeg i gang med en lille hjemmelavet gave. Jeg tænkte meget på, om det skulle være en nusseklud, en rangle eller de meget omtalte blæksprutter. Valget faldt i sidste ende på en nusseklud. Den lille ny blev en pige, så det skulle selvfølgelig være i pige farver og i et pige-sødt motiv.

Jeg googlede lidt rundt, og endte med at kunne lide denne klud.

Kattehovedet i den oprindelige opskrift syntes jeg ikke var lige så sød, som det resultat jeg ville opnå. Derfor kiggede jeg lidt rundt efter et kaninhoved (hæklet selvfølgelig 😉) og fandt dette hoved jeg var vild med.

Armene undlod jeg, dem var jeg heller ikke vild med, så dem sprang jeg over.

Det endelige resultat synes jeg altså selv er blevet super sødt, men nu må i jo selv bedømme det 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *