Endnu en skøn dag i december er nu over os, og i den anledning har jeg fundet en opskrift frem fra gemmerne, jeg synes at i skulle se. Opskriften har jeg selv brugt meget, og er rigtig glad for de små søde juletræer, som kan laves i alle de farver man ønsker, og som kan bruges til gaverne til jul, til juletræs pynt, eller noget helt andet som man har lyst til! 😀

Opskriften fandt jeg hjemme i min mors gemmer, og er fra magasinet “Kreativ Strik”, nr. 4, 2012 , men jeg kan se at mange andre bloggere også har lavet de søde træer. Jeg har dog bare lavet lidt om i opskriften i forhold til de andres, da jeg ikke brød mig om de store “huller”, men ønskede lidt mindre “huller” i juletræet.

Til juletræet har jeg brugt bomuldsgarn 8/4 fra Søstrene Grene og en hæklenål nr 3.

20141213_221633

Her har jeg brugt uldgarn, hvilket giver et andet udtryk.

 

Her er hvad jeg gjorde:

Start med at lave 4 lm, som samles til en ring med en 1 km.
1. omg. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm, 4stgm, 2lm, 4stgm, 2lm rundt i ringen. Saml nu denne omg. med 1 km i 3 lm fra omgangens begyndelse.

2. omg. Hækl 4 km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm og 4stgm om lm-buen. *Hækl 1lm og i næste lm-bue hækles 4stgm, 2lm og 4stgm* Gentages omgangen rundt. Saml omgangen med 1lm og 1km i 3 lm fra begyndelsen.

3. omg. Hækl 4km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm og 4 stgm om første lm-bue. *Hækl 1fm i mellemrummet efter de to næste stgm fra sidste omg. Hækl 4stgm, 3lm og 4stgm i næste lm-bue* gentages omgangen ud. Tilsidst samles omg. med 1km i 3lm fra sidste omg.

4. omg. (Foden på træet) Vend arbejdet og hækl 2 km, så der startes i den 4 stgm fra forrige omg. Hækl 3lm og 1 stgm i de næste 3 masker.

Bryd garnet og hæft ende

Tag nu et stykke garn eller en læder snor, og monter den i toppen af træet.

20151202_190335