Min skønne bror elsker at gå med sweatere. Lige så meget som jeg. En sweater betyder meget for min familie. Den betyder, at man har varmen, men samtidig er den også hyggelig, og lige til at flytte ind i. Det har min bror bestemt gjort i sin nyeste sweater, der er strikket af mig.
Det var egentligt en julegave fra mig, men den blev en smule forsinket. For grundet hus-køb, og mange andre alt for dårlige undskyldninger, blev strikkeprojektet udsat. Han endte med at få den i januar, og han blev så glad for den, at han ikke nåede at vaske og presse den, inden han flyttede ind i den. Desuden nåede jeg heller ikke at få det obligatoriske billede af sweateren, inden den forlod min strikkekurv. Ikke at nå at få et billede af et færdiggjort projekt er næsten en dødssynd. Især når man har brugt så forfærdelig mange timer på projektet!
Jeg fandt et KIT tilbage i oktober med denne smukke islandske sweater, som jeg besluttede mig for, at min bror skulle have i en færdigstrikket version. Min hjerne fortalte mig, at det kunne jeg sagtens nå! Og det kunne jeg da også sagtens have nået, hvis min kæreste og jeg ikke havde fundet vores drømme-land-hus i slutningen af oktober… Og med dato for overtagelse d. 15 oktober fik vi pludselig meget travlt, og der var nu ikke så meget tid til at strikke i. Som sagt, undskyldninger er der mange af….
Men til sidst blev sweateren færdig – godt nok en måned for sent, men pyt med det! For færdig blev den da, og den var parat til at gå i krig mod det danske vejr!