Efterårs opsamling

Længe har bloggen stået stille. Dels har jeg haft meget at se til, og dels fordi jeg har holdt sen sommerferie. Nu kom tiden så, hvor jeg vil opdatere jer lidt om, hvordan det går i mit kreative liv!

I juni blev jeg færdig med et sæt halvhansker til min kæreste, i lækkert lettlopi garn fra Fru Hyacinth.

Der vil blive udarbejdet en opskrift hertil, bare vent og se 😉

Halvhanskerne kom til at se sådan her ud

 

Garnet er af en lækker holdbar kvalitet, som ikke bliver slidt, når det skal nålebindes af, og trækkes gennem alle løkkerne mange gange. Desuden er det dejlig lunt, da det er 100 % uld. Det er helt klart et garn som bør prøves, hvis man ikke er bange for at det er 100 % uld og at det kan kradse lidt.

Nålebindingsstinget er Korgen, som har koden UOO/UUOO f1. Det giver et mere tæt resultat end Oslo-stiget UO/UOO f1, og er derfor godt til det lidt tyndere garn.

Halvhandskerne er som tidligere nævnt til min kæreste, da han har valgt, efter mange års overvejelse, at komme ind i vikinge-reanactor verdenen sammen med mig og min familie.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *