Kategoriarkiv: Viking

Luffer i mammen-stinget

Første produkt ud af det sponsorerede Lettlopi fra FruHyasinth er færdigt (I kan se da jeg åbnede pakken her). Det blev til et par varme, tykke luffer i Mammenstinget, til mig, da jeg er en frossenpind, især på mine fingre.  Jeg valgte at bruge den støvede lysegrønne Lettlopi, da det ville se brandgodt ud til mit outfit når jeg er i viking.

Jeg er i gang med at udarbejde en opskrift på vanterne, og lige så snart at den er trykt, skal jeg nok sige til!

Broderi på Hedebytaske

Min kære vikinge-søster fyldte i juni 25 år, hvilket selvfølgelig skulle fejres, og som alle der læser med her inde ved, så ELSKER jeg hjemmelavede gaver! Jeg havde derfor sat mig for at sy hende en Hedeby taske, med broderrier på begge sidder.

Broderierne skulle være vikingeinspireret, og skulle have en eller anden betydning for min kære søster.

Det første vikingebroderi er to slanger der kæmper mod hinanden. Disse blev forbundet med vand og frugtbarhed, og kunne også bevogte jordiske værdier.20160617_204106

På den anden side af hedebytasken, broderede jeg en Freja efter et fund fra Tissø. Det skulle netop være denne, da vi har tilknytning til Tissø, og min dejlige søster bor tæt derpå.

20160617_205330

Jeg valgte at Freja-figuren ikke skulle fyldes ud med broderi, da jeg var vild med alle de små fine detaljer der var i fundet.

Screenshot_2016-07-28-09-16-41Tasken er lavet i plantefarvet lækker tyk uldstof, og i en brun tynd uld (som for).

Hankene til taske har vi haft længe, de skulle blot have en omgang med sandpapir og lidt olie. Screenshot_2016-07-28-09-16-32

Og så selvfølgelig en rem/hank til tasken. Denne blev lavet af et stykke overskudslæder vi havde i gemmerne.

Nålebundet sokker

Hver gang at jeg færdiggører et par nålebundet sokker, kommer min mor eller min bror forbi og fortæller om hvor få sokker de har, ser på mine nye lækre sokker, og wupti, så har jeg ikke dem mere. MEN IKKE DENNE GANG! Nu er begge nemlig udstyret med så mange sokker så de ikke engang kan nå at bruge dem alle! (så er der måske en chance for at jeg kan beholde mine nye lækre sokker for mig selv!)
20160630_194756

Sokkerne er bundet i oslostinget, og WAW hvor er de bare dejlige at have på! Så nu ved jeg da hvad jeg kan lave på dette års Trelleborg Festival hvis jeg keder mig!!! – Endnu et par sokker til MIG!

 

Mine skønne vikingesko

Jeg er så heldig at have mig en kæreste, der gerne vil hjælpe mig når der er noget jeg ikke kan. Dette gælder også når det kommer til “vikingerier”. Jeg havde længe ønsket mig et par nye vikingesko, eftersom de andre var for små. Derfor hjalp Tobias mig, og syede faktisk begge sko for mig – Og hvor er det bare nogle skønne sko at have på.

20150510_211241Jeg har nu haft dem på både ved Trelleborg festivallen, ved udgravningen på Bornholm hvor vi sendte live, ved Löddeköpinge ved lund, samt laugsdag på Trelleborg. 20150511_065452

 

 

Taske-forsøg

For 4 uger siden fandt min skønne mor, et af mine 4 år gamle nålebindingsprojekter som jeg ikke var blevet færdig med. grunden kan jeg ikke huske, og jeg kunne heller ikke huske hvad jeg prøvede at lave. Og garnet? Det var det skønne hjemmespundede grønne garn, hvilket jeg ikke ville lade gå til spilde. Så den lille “tut” skulle i en forvandlingsproces – og blev til en lille taske til sidst.

I kan her under se hvordan tasken i sidste ende kom til at se ud. 20150520_192945
20150520_192956
20150520_193000

Garnet var 2 trådet lækker hjemmespundet uldgarn, hvortil jeg har brugt oslostinget; (UO/UOO f1)

God dag til jer alle 🙂

Brikvævet bælte

Her i weekenden blev jeg endelig færdig med et laaaaangt projekt. Nærmere 190 cm langt projekt – Et brikbånd.

20150605_210858
190 cm, rullet op

Jeg har selv designet det to-trådet mønster, og har navngivet det Yggdrasil, og har da også vævet det før, bare ikke i denne farve sammensætning. 😉 Ydermere har jeg også skrevet om dette projekt før, hvilket i kan se her.


20150606_100813
På afstand

Brikbåndet var til en “bytte-gave” til en skøn vikinge-kvinde der gav mig hele sit knipleudstyr i bytte for et brikbånd der skulle bruges som bælte.

20150606_100832
Tæt på

Så her er det, fikst og færdigt, men det tog godt nok lang tid med alle mulige overspringhandlinger undervejs, desværre.

 

God dag 🙂

Nålebundet vest til børn

20150520_193315En lille udfordring skal der også komme, når man efter lang tid har brug for nye idéer til nålebinding.

Min skønne mor havde nemlig fået en pragtfuld idé om at jeg kunne prøve at nålebinde en vest, til en str 8 år. Hun gav mig et mønster til hvor stor den skulle være hvis man klippede den ud i stof, og så måtte jeg da i gang. Færdig blev jeg også, og hvis jeg skal være ærlig, synes jeg at jeg har gjort et fint arbejde. – Skønt at have en mor, som tror at man kan sådanne ting, hvor man bare skal have idéen til det.

Vesten er bundet i Oslo-stinget; UO/UOO f1

Tak mor 🙂

Min skønne garderobe

Ja – Mange kjoler skal der til, især når man er viking.

Jeg elsker kjoler, og hvilket jeg også har en del af i min “daglige garderobe”, såvel min “vikinge garderobe”. Og nye kjoler skal der også til, nogle gange.

Jeg er så heldig at min skønne mor har syet den smukke grønne sag, på billedet under, hvilket er en uldkjole til mig. Hun har syet siden slutningen af vinteren, og starten af foråret, og er nu ved at være færdig med også at lægge sømmene ned.  Hun har oven i købet også selv farvet stoffet. 🙂

Når man efterhånden har en del vikingetøj, kommer problemerne med tøjkrise ind over mig. For hvad skal man vælge at tage på? Hvor varmt bliver det? Hvor mange lag skal der være? Skal det være af uld eller hør? Skal man lave noget der grisser?

 

20150430_141452
Et meget lille udpluk af min vikinge-garderobe.

Så da jeg skulle finde et sæt tøj jeg skule have på til Ribe den første weekend i maj, havde jeg store problemer, men valgte at kombinere en uld-overkjole, med en uld-selekjole.
– Og selvfølgelig min hørsærk inden under.

20150430_142535
Det valgte sæt: En grøn uld-overkjole og en brun ternet uld-selekjole.

Inden denne vikingesæson er slut, vil jeg gerne nå at sy mig en finsk særk, og endnu en selekjole til at kunne arbejde i. Jeg købte stof til begge på Trelleborg Vikingefestival 2014.

Kraprøde sokker i York

Det sidste par sokker til byttehandlen er for længst blevet færdige.
Men hvad er det der sker for mig, og huske at tage billeder af de færdige produkter?20150317_135208

Her er der hvertfald et billed af en af sokkerne, hvor man kan se den smukke krap-røde farve, og stingtypen er York (UU/OOO F2).

Sokkerne blev meget flotte, og modtageren var meget glad da han fik dem for godt en måned siden.

 

Nye sokker

Tiden går, og det er derfor på tide at min “lille” vikinge kusine skal have nye sokker, da de andre er ved at blive for små. De nye sokker er bundet i York-stinget, og garnet er selvfølgelig plantefarvet af min skønne mor/uldkone, med padderok.

Der udover har jeg nålebundet en lille prøvesok til min mor, da mange spørger, og man nu kan lave noget nålebundet, af sådan en “tynd” garn – hvorved jeg normalt kigger på dem, da det overhoved ikke er en tynd garn i mine øjne. DERFOR er denne sok til min mor, så hun kan fortælle og vise, at det kan man altså godt. Så derfor er der nålebundet et ulige antal sokker til familien dette forår.

20150414_101616

I sæsonens start som viking var jeg på “vikingerne vågner” – ude på Trelleborg, hvor vi fik en instruktør som er bragende god til nålebinding til at komme og undervise os. Men da jeg i forvejen kan nålebinde, fik jeg lidt fif med på vejen, og ellers var det bare en rigtig hyggelig weekend, fyldt med nålebinding.