Kategoriarkiv: Jul

Strikket tradionstro nisse

Jeg advarer på forhånd! – Dette indlæg er fyldt med jul, selvom det er 2-3 måneder for sent, eller også 9-10 måneder for tidligt 😉

I min mors del af familien, findes der en “familienisse”. Min mormor strikkede 3 stk, en til hvert af sine børn. Derfor er mine søskende og jeg vokset op med den skønne nisse i min mors stue til jul. For nogle år siden talte jeg så med min mormor, om jeg kunne låne opskriften, så jeg kunne lave en til min bror. Men da min søster så, at vores bror fik den traditionsrige familienisse i julegave, blev hun en smule jaloux. Derfor strikkede jeg så en familienisse til hende i julegave, så hun ikke følte sig uden for. – Så nu mangler jeg bare en til min egen julekasse, som kan pryde min stue i juletiden.

Opskriften, som desværre ikke er offentlig tilgængelig mere, er fra Familie JournalenI kan læse mere om min søgen på opskriften her, hvor i også kan se nissen til min bror.

Jeg kan desværre ikke dele opskriften på nissen, grundet ophavsretten. Jeg har prøvet at tag kontakt til Familie Journalen for at finde påskriften og få tilladelse til at videregive opskriften, men uden held. Så derfor er det bare til hyggelig inspiration, at jeg viser jer den hyggelige og traditionsrige familienisse.

Tromme, hæklet

En dag, da jeg besøgte min mormor og morfar, kom min morfar med et Hendes Verden blad, med en hæklet tromme på forsiden.
Han pegede på trommen, og sagde “Hvis du vil have bladet, så skal du lave sådan en til mig!”
– Og selvfølgelig ville jeg gerne have det blad!

Min mormor og morfar fik derfor trommen i julegave, og de blev selvfølgelig meget glade for den. Trommen kom til at se sådan ud.

 

 

 

Hæklet nisse til dørkransen

Årets dørkrans blev lavet i starten af december, men det tog sin tid. Jeg kunne nemlig ikke bestemme mig for, hvordan kransen skulle se ud.

Først kom der en masse julekugler og glimmer ting på. Det var jeg ikke tilfreds med, og kransen lå i godt to dage før jeg havde en ny ide. Den nye idé gik på, at kransen selvfølgelig skulle vise, hvilken jul jeg holder af, nemlig en enkel jul med nisser og naturting. Så jeg fandt lidt mos, som jeg lagde på 1/3 af kransen, og efterfølgende viklede ståltråd om.

Jeg havde købt 3 små antikke fluesvampe og nogle flamingoæbler. De skulle selvfølgelig bruges!

MEN!! Der manglede stadig noget…. Og så kom kransen til at ligge lidt igen, før jeg fandt ud af, hvad der manglede: en lille hæklet nisse.

Jeg søgte derfor på nettet efter en nisse. (Og nej, ikke en julemand. Jeg er en af de typer, der synes, at den nutidige julemand er for amerikaniseret, jeg kan meget bedre lide nisserne). Jeg fandt denne  opskrift på et par hæklede drillenisser fra Tante Tråd.

Da jeg ikke havde perler til fødderne og hænderne, blev det “bare” til knuder i alle fire ender.

Desuden syntes jeg ikke, at den lille drillenisses hue var spids nok, så jeg valgte at sætte mit eget præg på huen, ved at gøre den spids, og ikke lave en hvid dulle for enden af huen.

Resultatet af nissen, men også hele kransen, er blevet fantastisk. Synes jeg altså selv  😉

Flagranke – Hæklet

Så kom tidspunktet endelig hvor jeg blev færdig med min flagranke, som jeg har  været i gang med i 2 måneder, da jeg desværre løb sur i det, da jeg fandt ud af at det var pænest at sy hvidt silkebånd på flage, i stedet for at sy med uldgarn, som derved også tog længere tid.

Men nu blev jeg altså endelig færdig, og hold nu op den er blevet flot!
WIN_20151218_10_27_58_ProDet blev til 12 flag og 12 hjerter, som symboliserer de 24 dage til juleaften, og at julen også indeholder fest og kærlighed.

I alt er den 5,5 meter lang, og skal hænge rundt om årets juletræ, sammen med alt det andet hjemmelavede julepynt 🙂

Sådan gjorde jeg:

Hæklede 11 LM,
1 LM som vendemaske
11 FM
1 LM som vendemaske
11 FM

… bliv ved med det til flaget har en passende størrelse.

Lav alle de flag du har lyst til, og hækl dem sammen  med en “luftmaskekæde”

Herefter syede jeg hvidt silkebånd på som kan købes i Søstrene Grene.

Hæklet juletræ – DIY

Endnu en skøn dag i december er nu over os, og i den anledning har jeg fundet en opskrift frem fra gemmerne, jeg synes at i skulle se. Opskriften har jeg selv brugt meget, og er rigtig glad for de små søde juletræer, som kan laves i alle de farver man ønsker, og som kan bruges til gaverne til jul, til juletræs pynt, eller noget helt andet som man har lyst til! 😀

Opskriften fandt jeg hjemme i min mors gemmer, og er fra magasinet “Kreativ Strik”, nr. 4, 2012 , men jeg kan se at mange andre bloggere også har lavet de søde træer. Jeg har dog bare lavet lidt om i opskriften i forhold til de andres, da jeg ikke brød mig om de store “huller”, men ønskede lidt mindre “huller” i juletræet.

Til juletræet har jeg brugt bomuldsgarn 8/4 fra Søstrene Grene og en hæklenål nr 3.

20141213_221633
Her har jeg brugt uldgarn, hvilket giver et andet udtryk.

 

Her er hvad jeg gjorde:

Start med at lave 4 lm, som samles til en ring med en 1 km.
1. omg. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm, 4stgm, 2lm, 4stgm, 2lm rundt i ringen. Saml nu denne omg. med 1 km i 3 lm fra omgangens begyndelse.

2. omg. Hækl 4 km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm og 4stgm om lm-buen. *Hækl 1lm og i næste lm-bue hækles 4stgm, 2lm og 4stgm* Gentages omgangen rundt. Saml omgangen med 1lm og 1km i 3 lm fra begyndelsen.

3. omg. Hækl 4km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm og 4 stgm om første lm-bue. *Hækl 1fm i mellemrummet efter de to næste stgm fra sidste omg. Hækl 4stgm, 3lm og 4stgm i næste lm-bue* gentages omgangen ud. Tilsidst samles omg. med 1km i 3lm fra sidste omg.

4. omg. (Foden på træet) Vend arbejdet og hækl 2 km, så der startes i den 4 stgm fra forrige omg. Hækl 3lm og 1 stgm i de næste 3 masker.

Bryd garnet og hæft ende

Tag nu et stykke garn eller en læder snor, og monter den i toppen af træet.

20151202_190335

Hæklede julekugler

Så blev det endelig 1 December, og i kan tro at jeg har glædet mig – For nu er julen på vej! Og i den anledning vil jeg dele en opskrift med jer, som jeg er blevet helt forelsket i, nemlig en opskrift på hæklede julekugler.

Ja, strikkede julekugler ala Arne og Carlos ser bragende godt ud, men jeg har bare ikke lige fået taget mig sammen til at lære at styre alle de 4 små pinde samtidig med en ultra tynd tråd på 1 gang – Men det skal nu nok komme.

I stedet har jeg hæklet 4 skønne julekugler til min kære mor, for det havde hun fortjent.

Opskriften fandt jeg på finurlige finesser, og jeg blev bare helt vild med udtrykket af de små julekugler, og samtidig at det tager ingen tid at lave dem! (Finurlige finesser’s side er efterfølgende lukket, men originalopskriften på engelsk findes her )

20151122_163532

Mit resultat blev således, og dem er jeg helt stolt over! 😀

Jeg vil varmt anbefale jer at lave de søde julekugler da de både kan bruges på træet som pynt, til juledekorationen, osv. – For søde er de da 😀

Sød Hæklet Julegris

Julen nærmer sig med hastige skridt, og melder snart sin ankomst. Jeg ved dog ikke helt endnu hvad jeg skal synes om det, da jeg LANGT fra føler mig parat til at aflevere de hjemmelavede gaver, som stadig er på pindende, og nålen.

Ud over der skal laves julegaver, så skal der også laves lidt julepynt til mit kære juletræ, da det jo ikke skal stå og være “nøgent”.

Jeg har derfor været i gang igen, hvortil det denne gang blev en lille hæklet julegris, med fin lille sløjfe om maven.

20151115_184640

 

Opskriften fandt jeg i en lille bog jeg har fået af min mormor med lækre julehæklerier, men den kan også findes på hendes verdens hjemmeside, her.

Opskriften er meget let, og det tager ikke særlig lang til at hækle den søde julegris, som også kan bruges som nøglering, eller til at stå et fint sted, så den derved ikke behøver løkken på ryggen.

Grankogle til juletræet

Julen står for døren, og det er første gang jeg skal fejre jul, hvor jeg ikke bor hjemme. Jeg vil derfor utrolig gerne have min eget juletræ, problemet er bare jeg har ikke noget julepynt til træet?

Jeg er derfor gået i gang med at hækle og strikke en masse ting, som jeg kan hænge på træet.

Det første stykke vil jeg vise jer her, det er en hæklet grankogle.  Opskriften fandt jeg her, på Yarnfreak’s hjemmeside

WIN_20151109_16_13_25_Pro

Grankoglen tager et stykke tid at lave, eftersom der er skæl, men den bliver til gengæld meget smuk, og har helt sikkert fået en plads på mit juletræ!

Ny hæklet nisse til familien

Længe har jeg kigget på et halv projekt der lå i min håndarbejdsskuffe, nemlig en hæklet nisse til min søster. Hvis i synes at denne nisse ser bekendt ud, er det nok fordi jeg har lavet 3 andre nisser i samme stil, alle fra en opskrift jeg engang fik af min mormor.

20150918_180553

Nissen hedder en “mini slaskenisse”, og man kunne engang finde denne opskrift i Hjemmet.

Efter at have fundet den halve nisse frem, begyndte jeg at hækle videre for 2 uger siden, for med et fuldtidsstudie, og arbejde ved siden af, samt 117 igangværende projekter, er det sjældent at der er noget der bliver færdigt.  Men nu er den færdig, og her er resultatet af en lille fotosession nissepigen Alberte stillede op til. 😉

20150918_180533 20150918_180740 20150918_180643

 

Julegaver

Så er det for alvor blevet tid til at sætte spurten ind på alle ens julegaver!

Eftersom jeg er studerene, ser mit budget mest ud til at skule være hjemmestrikkede gaver, til dem der selvfølgelig ville blive glad for dette, i julegave.

Den første gave er færdig, og jeg har to “næsten færdige”, og så er der jo min svigermor. For hun har længe snakket om at hun ønsker sig noget der kan holde hende varm, og som ikke kradser, så jeg har da fået en lille idé jeg er i gang med. WIN_20141201_173806

 

 

 

 

 

 

I får endnu ikke at vide hvad dette bliver til, i tilfælde af at min kære svigermor kommer til at finde her ind på Kreasiden 😉