Kategoriarkiv: DIY

Karklude projekt

Eftersom det har været meget i nyhederne at vores engangs-klude/ “alt-i-en” karklude består af 20% plastik, har jeg længe tænkt over hvordan jeg kunne undgå at bruge lige så  mange af disse klude, og lige så stille begynde at bruge et andet alternativ.

Alternativet blev at jeg selv begyndte at hækle nogle karklude i bomuldsgarn, da dette er bedre ifl. eksperterne, da der herved ikke kommer plastik i maden, og ikke “hænger” i luften.

Jeg valgte at mine karklude skulle være mindre end de engangsklude som man køber, da jeg nogle gange er lidt sur på deres store størrelser. Min klud måler derfor 21×21 cm. 20160204_152222

Dette skal du bruge:

Bomuldsgarn 8/4

Hæklenål 2,5

Teknik:

Jeg har valgt at bruge vævehækling, da dette giver et meget smukt og enkelt udtryk. Andre teknikker kan selvfølgelig også bruges.20160204_152248

Sådan gør man:

Lav 62 lm (eller det antal du ønsker, så længe antallet er lige, ved vævehækling)

Hækl 1 fm i 2. lm fra nålen, hækl 1 lm, spring 1 lm over fra lm båndet, hækl 1 fm i næste lm osv. gentag rækken ud, og vend arbejdet.

Lav nu 1 lm, spring 1 fm over, hækl 1 fm omkring lm-buen, 1 lm, spring 1 fm over osv. gentag rækken ud. Vend arbejdet.

Gentag nu første række, for at lave mønsteret.

20160204_152304


 

FIF. Der kan med fordel hækles med fm rundt som en sidste finish på kanten. 🙂


 

Video med teknik kan ses her, fra Garnstudio

Vil du læse mere om karklude og plastik, kan du klikke her

Patentstrik – Pandebånd

Hvad skal man gøre når man er sur, frustreret og vred på sin eksamens opgave, og mest af alt har brug for at få tankerne lidt væk? Man skal da lære en ny strikke metode! 😉

Derfor gik jeg i gang med at lære patentstrik!

Det var egentlig til at starte med bare en prøve at jeg strikkede, men prøven udviklede sig, og det blev til sidst et skønt pandebånd til de kølige og blæsende dage vi har os.WIN_20160203_12_24_55_ProDette brugte jeg:

En rest garn der passet til pind 6.

Teknik: Patentstrik, som du kan lære ved denne gode video fra GarnStudio

Sådan gjorde jeg:

Slå 14 masker op og strik patentstrik til den kan nå rundt om hovedet – Afluk maskerne og sy sammen med madras sting.

Slå 6 masker op, og strik patentstrik til den har den ønskede længde. Afluk maskerne, og sy rundt om det første stykke med madrassting.

Fif: Lav det gerne en smule stramt, da når man tager pandebåndet på, kommer det til at blive pænere.

Hæklet håndklæde med harlekin

Min kære Mor(uldkonen) fortalte, da min søster og jeg sad og hæklede harlekin-håndklæder, at sådan et kunne være pænt i hendes køkken, bare i blå nuancer…20160118_200025

Og når mødre siger sådan, ønsker de sig jo at man skal lave et håndklæde til dem. 😉 Så i gang med hæklenålen.

Opskrift:

Opskriften har jeg fra et blad, men den samme findes her

Resultalt:
20160118_195928

20160118_195854Jeg synes at farvesammensætningen blev rigtig fed, hvilket min mor hvert fald også synes (har hun da sagt) 😉

Der er blevet lavet 2 stropper på en strikke-lise, 1 hver i begge farver, som efterfølgende er syet på,  i hver sin ende.

20160118_195944

Hæklet sygeplejerske abe, Alá Kay Bojesen

En af mine kære veninder blev uddannet  sygeplejerske i sidste uge, og i den anledning var jeg inviteret med til en fest. Jeg tænkte derfor at jeg ville prøve at hækle en Kay Bojesen abe, med sygeplejerske tøj på. 20160123_151729

Jeg greb derfor fat i en hæklenål, og begyndte.

Opskrift:

Jeg fandt opskriften på en abe, her på Kreaposen. 

Eftersom jeg ønskede at aben skulle have en hvid uniform på lavede jeg følgende ændringer:

Arm: De sidste 5 runder på  hver arm hæklede jeg i hvid bomuld.

Krop: Hele kroppen hæklede jeg i hvid, da jeg ønskede at det skulle være uniform med bukser + t-shirt.

Ben: Ved benene lavede jeg fødderne og 2 omg i brun, hvorefter jeg skiftede over i hvid og fortsatte med denne.

Hat: Der arbejdes rundt om en række luftmasker.

  • Slå 15 lm op, hækl 13 fm tilbage, start med 2 lm fra nålen.
  • I sidste maske skal der laves 3 fm.
  • Hækl nu på den anden side af lm-rækken, 13 fm.
  • I sidste maske skal der laves 3 fm.
  • Hækl nu rundet i denne ring, i alt 3 omgange, eller til den ønskede størrelse er opnået.

Der kan herefter sys et rødt kors hvis man ønsker dette.20160123_151752

Resultat:

Jeg valgte at gå ud fra en anden opskrift denne gang ved denne abe end jeg plejer, og synes at på nogle punkter var denne opskrift bedre end de andre, men samtidig savnede jeg lidt mere fylde på lårene og en lidt større mave hos aben. Men jeg synes alt i alt at resultatet blev rigtig godt, og det må man da sige at alle gæster også syntes, da de hele tiden var ovre for at pille.  😉

Og selvfølgelig blev den nyuddannede sygeplejerske også glad for den lille abe.

🙂

Flagranke – Hæklet

Så kom tidspunktet endelig hvor jeg blev færdig med min flagranke, som jeg har  været i gang med i 2 måneder, da jeg desværre løb sur i det, da jeg fandt ud af at det var pænest at sy hvidt silkebånd på flage, i stedet for at sy med uldgarn, som derved også tog længere tid.

Men nu blev jeg altså endelig færdig, og hold nu op den er blevet flot!
WIN_20151218_10_27_58_ProDet blev til 12 flag og 12 hjerter, som symboliserer de 24 dage til juleaften, og at julen også indeholder fest og kærlighed.

I alt er den 5,5 meter lang, og skal hænge rundt om årets juletræ, sammen med alt det andet hjemmelavede julepynt 🙂

Sådan gjorde jeg:

Hæklede 11 LM,
1 LM som vendemaske
11 FM
1 LM som vendemaske
11 FM

… bliv ved med det til flaget har en passende størrelse.

Lav alle de flag du har lyst til, og hækl dem sammen  med en “luftmaskekæde”

Herefter syede jeg hvidt silkebånd på som kan købes i Søstrene Grene.

Hæklet juletræ – DIY

Endnu en skøn dag i december er nu over os, og i den anledning har jeg fundet en opskrift frem fra gemmerne, jeg synes at i skulle se. Opskriften har jeg selv brugt meget, og er rigtig glad for de små søde juletræer, som kan laves i alle de farver man ønsker, og som kan bruges til gaverne til jul, til juletræs pynt, eller noget helt andet som man har lyst til! 😀

Opskriften fandt jeg hjemme i min mors gemmer, og er fra magasinet “Kreativ Strik”, nr. 4, 2012 , men jeg kan se at mange andre bloggere også har lavet de søde træer. Jeg har dog bare lavet lidt om i opskriften i forhold til de andres, da jeg ikke brød mig om de store “huller”, men ønskede lidt mindre “huller” i juletræet.

Til juletræet har jeg brugt bomuldsgarn 8/4 fra Søstrene Grene og en hæklenål nr 3.

20141213_221633
Her har jeg brugt uldgarn, hvilket giver et andet udtryk.

 

Her er hvad jeg gjorde:

Start med at lave 4 lm, som samles til en ring med en 1 km.
1. omg. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm, 4stgm, 2lm, 4stgm, 2lm rundt i ringen. Saml nu denne omg. med 1 km i 3 lm fra omgangens begyndelse.

2. omg. Hækl 4 km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 2lm og 4stgm om lm-buen. *Hækl 1lm og i næste lm-bue hækles 4stgm, 2lm og 4stgm* Gentages omgangen rundt. Saml omgangen med 1lm og 1km i 3 lm fra begyndelsen.

3. omg. Hækl 4km, så omg. starter ved lm-buen. Hækl 3lm, 3stgm, 3lm og 4 stgm om første lm-bue. *Hækl 1fm i mellemrummet efter de to næste stgm fra sidste omg. Hækl 4stgm, 3lm og 4stgm i næste lm-bue* gentages omgangen ud. Tilsidst samles omg. med 1km i 3lm fra sidste omg.

4. omg. (Foden på træet) Vend arbejdet og hækl 2 km, så der startes i den 4 stgm fra forrige omg. Hækl 3lm og 1 stgm i de næste 3 masker.

Bryd garnet og hæft ende

Tag nu et stykke garn eller en læder snor, og monter den i toppen af træet.

20151202_190335

Hæklede julekugler

Så blev det endelig 1 December, og i kan tro at jeg har glædet mig – For nu er julen på vej! Og i den anledning vil jeg dele en opskrift med jer, som jeg er blevet helt forelsket i, nemlig en opskrift på hæklede julekugler.

Ja, strikkede julekugler ala Arne og Carlos ser bragende godt ud, men jeg har bare ikke lige fået taget mig sammen til at lære at styre alle de 4 små pinde samtidig med en ultra tynd tråd på 1 gang – Men det skal nu nok komme.

I stedet har jeg hæklet 4 skønne julekugler til min kære mor, for det havde hun fortjent.

Opskriften fandt jeg her, på finurlige finesser, og jeg blev bare helt vild med udtrykket af de små julekugler, og samtidig at det tager ingen tid at lave dem!

20151122_163532

Mit resultat blev således, og dem er jeg helt stolt over! 😀

Jeg vil varmt anbefale jer at lave de søde julekugler da de både kan bruges på træet som pynt, til juledekorationen, osv. – For søde er de da 😀

Strikket halsedisse

Så kom kulden over lille Danmark, og hvad er bedre end kulde, OG varm beklædning? 😉

Min søde bror fyldte 20 år d. 18 november, og i denne anledning ønskede han sig en halsedisse, da han ofte bruger tid udenfor, samt leder efter lærerplads som tømmer, og derved skal bruge endnu mere tid ude i det fri.

Men en halsedisse i str. 20 år/voksen mand, er ikke lige så nem at finde som man går og tror, og jeg begyndte derefter selv at lave en, hvortil jeg skrev den nemme opskrift ned, så i også kan lave en.

20151122_140759

Dette brugte jeg:

  • 2 pinde; str 4
  • 5 pinde; str 5
  • 2 x Semilla garn fra BC garn (50 g =160 m)

 

Sådan gjorde jeg:

  1. Slå 60 masker op på pind 4,  og strik 70 pinde, slut af.
  2. Slå nu igen 60 masker op på pind 4, og strik endnu en firkant på 60 pinde, og slut af
  3. Saml nu de to firkanter,  og saml 56 masker op på firkanterne, på 4 pinde (her strikkede jeg på pind 5, og med dobbelt  garn).
  4. Strik halsen i rib, til den har den ønskede længde.

 

Endnu en Kay Bojesen abe

Så blev endnu en Kay Bojesen abe færdig, desværre var denne også til en gave, så jeg bliver nu nok nødt til at lave endnu en på et tidspunkt.20151119_080916

Denne abe var til en rigtig kær veninde som havde fødselsdag og ikke havde talt om andet en den tidligere hæklede Kay Bojesen abe jeg havde lavet, som hun virkelig elskede. Så min veninde skulle selvfølgelig have sådan en også. 🙂

20151119_080929

Grankogle til juletræet

Julen står for døren, og det er første gang jeg skal fejre jul, hvor jeg ikke bor hjemme. Jeg vil derfor utrolig gerne have min eget juletræ, problemet er bare jeg har ikke noget julepynt til træet?

Jeg er derfor gået i gang med at hækle og strikke en masse ting, som jeg kan hænge på træet.

Det første stykke vil jeg vise jer her, det er en hæklet grankogle.  Opskriften fandt jeg her, på Yarnfreak’s hjemmeside

WIN_20151109_16_13_25_Pro

Grankoglen tager et stykke tid at lave, eftersom der er skæl, men den bliver til gengæld meget smuk, og har helt sikkert fået en plads på mit juletræ!