Halsedisse

I denne kolde tid er det rart at kunne holde halsen og brystkassen varm, når man går uden for.  Min bror har tidligere fået en strikket halsedisse af mig. Den er blevet brugt meget flittigt, og er begyndt at “fnugge” pga. flittig brug. Så det var afgjort på tide, at han fik sig en ny.

Jeg valgte at strikke den nye halsedisse i sort Air fra Drops. Air garnet er utrolig blødt, og kan bruges til de mennesker, som hader ting der kradser, men elsker varmen omkring halsen.

Til en halsedisse, str. M, brugte jeg 2 nøgler Air fra Drops

Opskriften som jeg brugte, var en jeg tidligere   har skrevet til jer, nemlig denne opskrift.

Hæklet fisker-abe alá Kay Bojesen

Tidligere brugte min kæreste meget tid på at fiske, og han elskede det.

Med tiden har han fundet en masse andre håndværk og hobby’s, som han også elsker at lave. Men nogle gange taler han om, hvor meget han savner at tage ud for at fiske. I efteråret 2016 så jeg et billede af en, som havde lavet en Fisker-abe ála Kay Bojesen, og jeg fik den idé at lave en i julegave til min kæreste.

 

Der er ingen opskrift, da alt jeg lavede var “ud af hovedet”. Abens pibe er en gammel en, som min mormor fandt i gemmerne, og fiskestangen er købt på kj-design.

 

 

Tromme, hæklet

En dag, da jeg besøgte min mormor og morfar, kom min morfar med et Hendes Verden blad, med en hæklet tromme på forsiden.
Han pegede på trommen, og sagde “Hvis du vil have bladet, så skal du lave sådan en til mig!”
– Og selvfølgelig ville jeg gerne have det blad!

Min mormor og morfar fik derfor trommen i julegave, og de blev selvfølgelig meget glade for den. Trommen kom til at se sådan ud.

 

 

 

Hæklet nisse til dørkransen

Årets dørkrans blev lavet i starten af december, men det tog sin tid. Jeg kunne nemlig ikke bestemme mig for, hvordan kransen skulle se ud.

Først kom der en masse julekugler og glimmer ting på. Det var jeg ikke tilfreds med, og kransen lå i godt to dage før jeg havde en ny ide. Den nye idé gik på, at kransen selvfølgelig skulle vise, hvilken jul jeg holder af, nemlig en enkel jul med nisser og naturting. Så jeg fandt lidt mos, som jeg lagde på 1/3 af kransen, og efterfølgende viklede ståltråd om.

Jeg havde købt 3 små antikke fluesvampe og nogle flamingoæbler. De skulle selvfølgelig bruges!

MEN!! Der manglede stadig noget…. Og så kom kransen til at ligge lidt igen, før jeg fandt ud af, hvad der manglede: en lille hæklet nisse.

Jeg søgte derfor på nettet efter en nisse. (Og nej, ikke en julemand. Jeg er en af de typer, der synes, at den nutidige julemand er for amerikaniseret, jeg kan meget bedre lide nisserne). Jeg fandt denne  opskrift på et par hæklede drillenisser fra Tante Tråd.

Da jeg ikke havde perler til fødderne og hænderne, blev det “bare” til knuder i alle fire ender.

Desuden syntes jeg ikke, at den lille drillenisses hue var spids nok, så jeg valgte at sætte mit eget præg på huen, ved at gøre den spids, og ikke lave en hvid dulle for enden af huen.

Resultatet af nissen, men også hele kransen, er blevet fantastisk. Synes jeg altså selv  😉

Strikket ræv som halstørklæde

Hvert år laver jeg en anderledes/sjov gave til min kære bror i fødselsdagsgave.

I år faldt valget på et strikket halstørklæde, der forestiller en ræv!

Jeg så på en masse billeder fra andre, der har strikket sådan en ræv, og tænkte jeg,  at det kunne jeg da lave selv, og uden opskrift.

20161118_163404-1

 

Jeg fandt derfor noget meget gammelt uldgarn i min lille propfyldte lejlighed, som var rød/orange. Den farve ville passe så godt til en ræv! Så bevæbnet med strikkepinde og garn begyndte jeg bare at strikke derud af!

Rævens krop måler: 128 cm, og færdigmonteret måler ræven 140 cm. Ræven kan vikles 1 gang rundt om halsen også, så den ikke “kun” er til pynt, men også reelt kan bruges til at få varmen med. 20161118_163420-1

Sådan gjorde jeg:

Slå 4 masker op på p 3,5 med hvidt garn der passer hertil i tykkelsen.

På hver 2. pind tages der ud i begge sider. Dette gøres til der er 10 masker. Skift herefter til rød/orange garn, og lav samme udtagninger, til du har 20 masker på din pind.

Strik nu derud af til ræven har den ønskede længde.

Nu skal hovedet strikkes.

Start med at tage ind på hver anden pind i begge sider.

Når du har 16 masker på pinden, strikkes de 4 yderste masker i hver side af strikketøjet, hvide. (HUSK: Sørg for at sno garnet ved farveskiftene, da det ellers kan drille)

Når der er 4 masker tilbage, skiftes der til sort garn, som bliver rævens snude.

Strik 5-6 rækker.

Skift nu til orange garn, og tag ud på samme måde, som halen; på hver anden pind, til der er 20 masker i alt.

Luk løst af, og sy sammen, sådan at halen kan komme gennem munden på ræven.

Ører:

Slå 6 masker op på p 3,5.

Tag 1 maske ind i hver side, på hver pind, til du har en lille trekant.

Afslut, og hækl en orange kant rundt på 2 af siderne, med fastmasker.

Lav 1 øre mere magen til, og sy de 2 ører på med den hvide side ned mod ræven.

20161118_163321_20161122160047300

Øjne:

De øjne jeg har brugt er købt i Stof 200 for 2,95 kroner. Øjnene er hurtigt syet på, og giver ræven et sjovt udtryk 😉

Hæklet stor kb-abe (mellem)

Hvor mange KB aber har jeg efterhånden lavet? Jeg er selv meget i tvivl, men ikke desto mindre, har jeg lavet endnu en – Også denne var til gave.

Ønsket var en grå og sort mellemstor abe, som skulle passe ind til indretningen, og give den hvide blanke stue, et lille pift, med lidt hæklet.

Jeg søgte derfor efter en mellem/stor abe på nettet, og fandt denne opskrift fra Nørkletøserne.

Resultatet kan i ser her nedenunder, og modtageren blev meget glad! 🙂

fullsize fullsizei fullsizer

Hæklet stempelkaffekande-hætte

Som gave til en ven hæklede jeg en stempelkaffekande-hætte, som han havde ønsket sig længe, og gået og husket mig på op til flere gange.

Han havde set et billede fra Kvalitid.dk, hvor der var en hæklet hætte i rib med lodrette striber.

Ønsket var klart; Hætten skulle være blå, og der skulle være en lidt bredere rød stribe, og en tyndere hvid. Og så skulle hætten i øvrigt også passe til en lidt større tekande, som også nogle gange bliver brugt.

Garnforbrug: Jeg brugte 6 nøgler bomuldsgarn 8/4 fra søstrene grene,  en rest hvid og en rest rød. Der er hæklet med 4 tråde, og en hæklenål nr 8.

Her er den færdige hætte. Den er forlænget med nogle rækker fastmasker, da den blev en anelse for kort.

20161101_085904

Hæklet mobilcover i dip dye

En af de nyeste trends inden for strik og hækling er dip dye, så det skulle jeg jo også lige lege med en eftermiddag – Jeg ville nemlig hækle et mobilcover til mig selv.  Opskriften på coveret er let og lige ud af landevejen.20161019_162147

Jeg hæklede med dobbelt 8/4 bomuldsgarn og hæklenål nr 4.

Sådan gjorde jeg:

    1. 16 lm (så det passer til telefonens bund)
    2. Herefter vendes der og hækles på begge sider af lm bjælken.
    3. Når der er hæklet 4 runder med farve 1, klippes en af disse tråde over, og der sættes 1 ny tråd ind af farve 2.
    4. Hækl nu 4 omgange med farve 1 og farve 2. klip tråden med farve 1 over og tag endnu en tråd i farve 2. sådan fortsættes der til man har den ønskede længde på coveret.
    5. Slut af og hæft ender.

20161019_162122

Strikket sweater

I godt et halvt år lå der et projekt på hylden i mit fine vitrineskab, et projekt som jeg ikke rigtig vidste om det nogensinde skulle blive færdigt. Det var nemlig starten til en kjole i raglan. Garnet jeg havde valgt til projektet, var Gotlandsk pelsuld fra Filcolana, som jeg har købt hos Genesis, og garnet havde længe savnet at blive til noget. Så en gang i starten af februar slog jeg masker op til en fin kjole jeg havde i tankerne og strikkede halvdelen af bærestykket.

Men efter godt et halvt år efter, kunne jeg hverken finde eller huske opskriften, og jeg var på bar bund… Jeg begyndte derfor bare at strikke derud af, da jeg efterhånden har lavet et par sweaters med raglan-snit. Se her, her, og her.

Da jeg nåede ned til midten af bullen blev jeg i tvivl. – Ville jeg overhovedet bruge en strikket kjole lige så meget som en sweater? Og svaret var jo et klart nej. For jeg elsker at gå rundt i bukser og sweater hele efteråret, vinteren og foråret.. og også sommer hvis man kan tillade sig det. – Ja faktisk lever jeg bare bedst i en sweater, om det så er varmt eller koldt i vejret, så har jeg næsten en sweater til alle lejligheder. 😀

Jeg valgte derfor at tænke på det smukke garn, og om det var spild af tid at lave det store projekt, som en kjole er.. Og hjælp måtte jeg også hente fra både min søster og min mor, der nok ville give mig ret i, at jeg nok ville får brugt en sweater meget mere!

Men hvorfor skal alle sweaters være ens?

Hos mig er ingen sweaters ens! Og denne her skulle hvert fald ikke ligne en af de andre i skabet. Derfor valgte jeg at sweateren skulle blive en oversize sweater med lidt længde, så jeg også kunne bruge den med en smart nederdel og et par lækre støvler til, hvis det var det man var ude i.

Og så skulle der ellers til at være fart på, for den skulle jo bruges til Fanø Strikkefestival, som jeg lige har været til, som du kan læse om her.  Så bullen blev færdig, og så manglede jeg bare de to ærmer, som jeg kun havde 1 uge til at strikke. Og hvis sweateren også skulle nå at blive vasket og liggetørre, havde jeg nu kun 4 dage… – Hvilket ikke er særlig meget, når man også skal passe sit studie.. Ren strikkegyser var det!

 

MEN! jeg blev færdig! jeg nåede det! og det er en skøn sweater, som jeg er helt og aldeles godt flyttet ind i. – Og ja, den kradser! og jeg ELSKER DET!

20160921_110928

 

En fantastisk tur til Fanø Strikkefestival

Længe har jeg gået og drømt om at tage med min mor (uldkonen) over til den obligatoriske årlige strikkefestival på Fanø, og i år skulle blive den første gang!

20160921_111951

Da min mor og jeg  i februar og marts skulle sidde og vælge hvilke kurser vi ville til, var der ingen tvivl om hvad vores første prioritet lå på: Vithard Villumsen, hvor man lærte at omregne opskrifter mm til den ønskede garnkvalitet. Det var i øvrigt et vidunderligt kursus, som vi begge fik stort udbytte af vidensmæssigt, og vi tør nu mere at bare at strikke hvad vi vil, da vi har fået alle de skønne formler på plads til at kunne gøre dette.

Men ét kursus var da ikke nok, men samtidig ville vi også blive bombet i hovedet hvis vi skulle have lige så mange informationer igen. Så vi valgte i stedet et foredrag i stedet, med den skønne Mette Larsen som deltog i Den Store Strikkedyst 2, og som havde en masse skønne måder at fortolke og udfordre den klassiske og kedelige strik som man oftest ser efterhånden.

Farverne på Fanø var så smukke, og strandende så store og fantastiske (og man kunne køre der ude med biler!) 😀

Det blev ikke til en billig tur, for hold nu op hvor var der meget lækkert garn ! Og for en lille studerende som mig, betyder det at der ikke må komme nogle uforudsete udgifter resten af måneden… ups 😉